Hunden Bella blev forfærdelig utryg, da en bjergløve nærmede sig hende bagfra. Hun var helt alene og midt ude i naturen og havde forsøgt at finde hjem, da hun vare faret vild. Hun bemærkede, at bjergløven ikke udviste aggressiv adfærd over for hende, men at det tvært imod så ud som om, at bjergløven havde brug for hjælp. Hun besluttede sig for at følge efter hende.

Lucas og Olivia er to dyreelskere, der gør en stor indsats for at besøge de herreløse hunde og katte i nabolaget. Da de adopterede hunden Bella, troede de ikke, at hun skulle tiltrække sig så meget opmærksomhed.

Vidunderlig hvalp
Efter at have lært Bella at kende tog Lucas hende med hjem for at holde sin mor med selskab, mens han var i skole. Bella var rigtig god til sit arbejde og trøstede Lucas’ mor, hvis hun var ked af det. Bella elskede Lucas og sit nye hjem. Siden hun var en lille hvalp, kunne hun ikke stoppe med at lege.

Hun legede hele dagen, og Lucas var en fantastisk ejer. Selv når Bella opførte sig mindre pænt, blev Lucas aldrig vred på hende. I løbet af kun et lille øjeblik voksede Bella sig større. Hun var dog lige så glad nu, som da hun bare var en nysgerrig lille hvalp.

De gemte hunden
En dag fandt Lucas et brev tapet fast på døren til deres hus. Udlejeren havde været der for at tjekke huset, fordi det viste sig, at hunde slet ikke var tilladt i boligen. Lucas og hans mor havde intet andet valg end at gemme Bella, når der var mennesker der ringede eller bankede på døren. Viceværten havde efterladt en besked om, at han ville komme en anden dag til eftersyn.

Bella syntes i starten, at det var en sjov ny leg, men hun blev ikke ved med at være begejstret for den. Hun var alene og lukket inde i et opbevaringsskab og begyndte at gø efter Lucas for at få ham til at komme tilbage og åbne døren. Den højlydte gøen kunne høres gennem vægge, loft og gulv.

En populær favorit
Bella blev låst inde i skabet lige før inspektøren skulle ankomme, og da skete det, som bare ikke måtte ske. Da Bella hørte, at det ringede på døren blev hun yderst opmærksom, og da hun også kunne høre stemmer ville hun give besked til Lukas og moderen om, at der var fremmede i huset. Bella blev derfor opdaget, men i stedet for at smide familien ud, tog de Bella med til veteranernes gruppemøder som en særlig gæst. Under terapisessionerne brugte Bella sine naturlige evner til at trøste veteranerne.

Hun var en engel for alle, der havde brug for hende, og de fik også at føle, at hun var noget helt særligt. Lucas og Olivia fik derefter tilladelse til at beholde Bella imod at hunden skulle være tilstede ved hvert terapimøde og dermed hjælpe veteranerne. Når de først var tilstede, kunne de bøje reglerne en smule mod at Bella arbejdede mest med de veteraner, der havde ekstra brug for hende. Det gav også Lucas og Olivia chancen for at bruge mere tid sammen med Bella igen, hvilket de begge havde savnet.

Mærkelig dag
En dag på en gåtur med Bella opdagede Lucas og Olivia, at Bella’s gamle dyreinternat var ved at blive revet ned. Det skræmmende var, at der stadig var katte derinde, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Det var farligt og skræmmende for kattene, så Lucas og Olivia fik straks stoppet nedrivningen, hvilket irriterede ejeren af ejendommen voldsomt.

Samme aften dukkede en mand fra dyreværnet op ved deres hoveddør og truede med at tage Bella med sig, fordi hun potentielt kunne være farlig. Det kunne næsten ikke være et tilfælde. I et forsøg på at redde Bella havde Lucas lært Bella kommandoen “gå hjem”. Så snart hun hørte det, ville hun løbe hjem og ind i hundehuset på egen hånd.

Til hundehuset
En dag fik Bella øje på et egern gennem den åbne altandør og besluttede sig for at løbe efter det. Lucas løb efter Bella og fangede den til sidst ude på gaden, men dyreværnet var ikke langt væk. De så Bellas vanvittige opførsel, og at hun ikke var i snor, så Lucas havde intet andet valg end at lade dyreværnet tage Bella med til et hundeinternat.

Bella var ikke den eneste i kennelen, men hun var højlydt urolig og ked af adskillelsen. Næste morgen kom Lucas tilbage til hende. Selv om han var der for at tage hende med hjem, gav betjenten dem en alvorlig advarsel om, hvad der ville ske med Bella, hvis hun blev taget igen.

Endnu en forfærdelig adskillelse
Lucas syntes, at betjentens opførsel havde været ret upassende, men han havde intet andet valg end at give Bella til familiens slægtninge, som boede langt ude på landet. Som forventet var dyreværnet mere hjælpsom over for ejeren af ejendommen, men i det mindste havde Bella igen et sted at være i frihed.

Lucas og Bella havde et trist farvel, Bella forstod selvfølgelig ikke, hvorfor hun skulle rejse så langt væk, eller hvorfor Lucas ikke tog med hende. Familiens slægtninge var søde og kærlige og de ville tage sig godt af Bella. Det blev dog hurtigt ganske tydeligt, at Bella savnede sin tidligere herre og kammerat. En dag havde hun så meget hjemve, at hun stak af for at finde sit rigtige hjem igen.

Overlevelse kræver kendskab til jagt
Det var så langt væk, og alt var helt nyt. Hvordan skulle hun kunne finde tilbage på egen hånd? Selv om oddsene var små, kæmpede Bella videre. Bella havde aldrig været så alene før, så det var helt naturligt, at hun ville få det svært ved at overleve alene ude i naturen.

Bella var både sulten og træt og forsøgte at jage byttedyr i skoven, men det lykkedes altid hendes bytte at flygte over hals og hoved. Senere ankom Bella til en ny ukendt by. Der fandt hun en flok herreløse hunde. Hun havde det lidt sjovt med sine nye venner, som viste hende alle de bedste steder til at finde både mad og vand.

En ny ven
En dag opdagede Bella en stærk lugt af blod i skoven, og lugten førte til en voksen død bjergløve, som var blevet skudt af nogle jægere i nærheden. Bella fik øje på den lille bjergløveunge, som nu også var helt alene. I mange andre tilfælde havde Bellas sult overvundet hendes beskyttende instinkter, men denne gang var det anderledes.

I stedet tog hun pumaungen med sig og behandlede det som sit eget barn. Sammen rejste de gennem de tørre områder. På dette tidspunkt havde Bella samlet nok erfaring til at få fat på mad, men der var ingen garanti for, at det ville være nok til to sultne maver.

Overlevede sammen
Bella elskede sin bette ven, og gjorde alt for at beskytte ungen med sit eget liv. Deres fælles overlevelsesevner blev bedre og bedre, efterhånden som pumaungen blev ældre, da den formåede at udvikle egne jagtfærdigheder.

Snart var puma-ungen lige så stor som Bella. Hundens kamp for at overleve havde givet pote, og nu havde Bella en dygtig jagtkammerat, som var meget bedre til det. En bjergløve kunne dog ikke beskytte dem mod alt…

Nye fremmede
Den sværeste prøvelse i deres tid sammen var uden tvivl vinteren. Det blev hurtigt koldt, og der var langt færre byttedyr at jage. En kold vinterdag stødte de på en mand, der stod på langrend med sin hund ved en skovsti.

Da han så Bella og pumaen sammen, troede han ikke sine egne øjne og forsøgte at komme tættere på, for at få et nærmere blik. Heldigvis var Bella stadigvæk fortrolig med fremmede mennesker, så hun lod ham stille nærme sig. Desværre skulle det vise sig at være uheldigt…

Lavinens kaos
Bella og den andre hund gøede i fællesskab, fordi de var glade for at se hinanden, men denne ekkolyd forårsagede en mindre lavine fra et lille bjerg i nærheden. Da de så sneen nærme sig, flygtede alle i forskellige retninger. Da det endelig var overstået, indså Bella, at hun måske havde mistet sin bedste ven, og hun kaldte gøende og ledte rundt i håb om, at pumaen var uskadt, men hun så den aldrig mere.

De eneste væsner, Bella så, var den anen hund og langrendsløberen. Mennesket blev imidlertid såret af lavinen, så han havde tilkaldt hjælp udefra. Ikke længe efter kom to andre langrendsløbere til undsætning. De besluttede, at de også ville tage Bella med sig, indtil de havde lagt en ny plan for hende.

Hun stak af igen
Bella blev ført ind i en bil og fik et lift til en anden by i nærheden. Skiløberne håbede at kunne aflevere hunden til et dyreinternat eller en dyrekennel. Disse planer varede dog ikke ret længe. Inden da skulle skiløberen på hospitalet, så den rystede mand kunne få den nødvendige pleje.

Da de ankom, åbnede de bildøren for at tage hundene med sig, men så snart de åbnede bagklappen, sprang Bella ud og løb væk fra dem alle sammen. Hun var for nervøs og ville tage afstand fra situationen. Dette førte dog til et nyt problem.

Alene og sårbar
Det var en hård tid for Bella. Hun kunne ikke gennemskue området, og hun mødte ingen andre gadehunde, der kunne vise hende rundt. Hun vandrede rundt i gaderne og endda på nye skovstier for at lære, hvordan tingene fungerede i det ukendte landområde. I begyndelsen var hun heldig at finde mad bag en restaurant, men efter et par uger fik restaurantejerne øje på hende og forbedrede sikkerheden.

Bellas eneste valg var nu at begynde at gå på jagt igen. En dag, mens hun udforskede skoven, fik hun en stor overraskelse på fremmed jord. Uventet dukkede en flok prærieulve op, og Bella var i stor fare. Hun var total omringet, så hendes angreb ville være nyttesløst, og der var ingen mulighed for at flygte fra det… Så dukkede redningen op!

Ven i nød
Netop som prærieulvene besluttede sig til at angribe, dukkede der pludselig en bjergløve op! Den angreb de mindre rovdyr, indtil de blev for bange til at fortsætte. De løb hastigt væk, men pumaen løb ikke efter dem. I stedet vendte pumahannen sig mod Bella, og det var lige der, Bella forstod, hvem pumaen egentlig var.

Det var hendes lille puma-unge! Han havde overlevet lavinen og havde formået at overleve på egen hånd. På dette tidspunkt var han nu fuldt udvokset og i stand til at tage vare på sig selv. De var så glade for at se hinanden igen, og de legede endda med hinanden i et stykke tid, indtil de begge faldt til ro.

Bella’s egen rejse
De indså begge, at deres livsstil var for forskellig. Bella ønskede at tage til byen, og pumaen foretrak skovene, hvor den hørte hjemme. Til sidst stoppede pumaen op, mens Bella forsøgte at føre dem til byen.

Da hun indså, at pumaen ikke ønskede at komme tættere på byen, havde de et stille øjeblik med øjenkontakt, inden de begge gik hver til sit. Derefter var Bella igen på egen hånd, og hun var hele tiden på udkig efter nye måder at finde nye steder at spise rundt om i byerne. Det var der, hun fandt et velkendt sted, som ville ændre hundens liv!

Velkendt, men anderledes
Bella begyndte at genkende byens opbygning! Den vej, hun nu var på, var den samme vej, som hun plejede at løbe på mellem terapisessionerne og hendes ejers hus! Hun begyndte nu at løbe tilbage på vejen hjem.

Endelig, efter næsten to lange år, var hun tilbage foran Lucas’ hus. Efter at Bella var løbet indenfor ad baghaven, viste det glædesfyldte hus sig at være helt anderledes. Denne gang var det en anden familie, der boede der. Bella var så ulykkelig og fortvivlet.

Flere kendte ansigter
Den nye familie, der boede der, havde en anelse om, at de måske var i familie med den tidligere familie, der boede der. De ringede til dyreværnet i håb om, at de kunne tage sig af hunden. Før de nåede frem, var Bella allerede løbet væk igen. Hun var så glad for at være tilbage i det velkendte område. Der var nemlig endnu et sted, som hunden skulle besøge.

Bella løb den lige vej hen til det sted, hvor terapisessionerne fandt sted. Forhåbentlig ville hun se nogle velkendte ansigter der. Denne gang var der flere hunde til stede for at hjælpe veteranerne, men det betød ikke, at de havde glemt Bella. Faktisk var hendes gamle venner utrolig glade for at se Bella igen, og de bød hende velkommen hjem.

Bella var beskyttet denne gang
Det vigtigste ansigt af alle, som hun fandt der, var ingen ringere end Lucas! Han kunne ikke tro sine egne øjne, da han så hende, men han var ikke i tvivl om, at det var Bella. Deres gensyn var begge deres lykkeligste dag nogensinde, og de græd og hylede begge af lykke. Det var i dette øjeblik, at folk fra dyreværnet også kom forbi. Dyrepasseren havde tilkaldt forstærkning for at få Bella ind. Deres hensigt blev aldrig forklaret, men de havde ingen planer om at tage hende med til kennelen.

Heldigvis var der en stor gruppe veteraner, der var villige til at beskytte Bella. De stod alle sammen op for hunden, som havde hjulpet dem med at overvinde traumer, og de argumenterede imod det ved at hævde, at folk fra dyreværnet ikke havde ret til at gøre dette, fordi hunden ikke havde forstyrret den offentlige fred og orden. I henhold til loven havde de ret, så folk fra dyreværnet gav efter denne gang. Bella var endelig sammen med Lucas igen.

En lykkelig afslutning
Bella var endelig hjemme igen, hvor hun hørte til sammen med de mennesker, hun elskede allermest i hele verden. Lucas og Olivia havde bestemt heller ikke glemt hende. De havde endda beholdt hendes yndlingstæppe, mad- og drikkeskåle og hendes nyeste lille pivbold.

Bellas returrejse tilbage til det nye hjem havde taget hende det meste af to år, men i den tid havde hun aldrig glemt de kærlige mennesker på trods af alle de livstruende prøvelser, hun havde måttet gennemgå. Hun forblev en rigtig god og rolig hund.

*Denne historie er et fiktivt værk, der er skabt til underholdning. Karakterer og begivenheder er et produkt af forfatterens fantasi. De viste billeder er kun til illustration.